Robotplæneklipper

Robotplæneklipperen er for alvor på vej frem som en populær måde at få klippet sin græsplæne på.

Den øgede popularitet skyldes for en stor dels vedkommende, at både batterierne og selve computerteknologien, som styrer robot plæneklipperen, har udviklet sig meget positivt over de senere år. Desuden er prisen på en god maskine også faldet til et fornuftigt leje.

 

Gå direkte til produkterne

 

Robotplæneklipperen overtager arbejdet

En god robotplæneklipper er næsten i stand til at klare hele arbejdet med at holde græsplænen af sig selv uden, at du skal blandes ind i det. Robotplæneklipperen sørger selv for at køre tilbage til ladestationen, når batteriet trænger til at blive opladet. Og når der igen er strøm til at kunne fortsætte græsklipningen genoptager maskinen selv arbejdet igen. Et godt eksempel på, hvor gode og driftsikre robot græsslåmaskiner er blevet er, at eksempelvis fodboldklubber er begyndt at bruge dem til holde græstæppet på banerne i orden. Se f.eks. artiklen her om, hvordan Aab fodbold nu bruger robot plæneklippere: http://ekstrabladet.dk/Haandvaerkeren/article1900864.ece

Hvis du er en af dem, som absolut ikke holder af at slå græs, eller som simpelthen i perioder bare ikke har tiden til det, så er en robotplæneklipper et oplagt valg. I stedet for at få en kedelig og delvis ødelagt græsplæne, fordi den ikke bliver klippet ofte nok, sikrer du dig på denne måde en flot og altid velklippet plæne.

 

Robotplæneklippere bruger bio-klip

Robotplænere klippere bruger ikke græsopsamler. Det ville ødelægge lidt af idéen med disse fuldautomatiske maskiner. Istedet bruger de bio-klip. Hvilket vil sige, at de klipper græsset så fint, at det slet ikke behøver at blive samlet sammen. Istedet indgår det afklippede græs som en del af den naturlige gødning af plænen.

 

Robot græsslåmaskine med regn detekter

Nogle robotplæneklipper er udstyret med en funktion, så de kan opdage, hvis det regner. Man kan så indstille maskinen til at køre tilbage til sin ladestation og først genoptage klipningen af græsplænen, når regnen er stoppet. Det er en meget nyttig funktion, som sikrer optimal drift af din robotplæneklipper.

 

Når du skal vælge robotplæneklipper

Der findes både robotplæneklippere med eller uden ladestation. Så det er en af de ting du bør holde dig for øje, når du skal vælge maskine. Vælger du en model uden lader, skal du nemlig selv ssørge for at slutte den til strøm når den skkal lades op. Og så ryger lidt af idéen efter vores mening med at have en robot plæneklipper – den bliver simpelthen ikke længere helt selvkørende.

En anden ting du skal kigge på, er hvor stort et areal plæneklipperen er beregnet til. Du bør vælge en model, som efter producentens anbefalinger passer til din plænestørrelse.

 

 Se produkterne